Dine svære følelser er livskraft, der kun venter på at blive sluppet fri

Dine svære følelser er livskraft, der kun venter på at blive sluppet fri

17. februar 2021 Alle tidligere blogs 0
Dine svære følelser er livskraft og livsenergi, der kun venter på at blive sluppet fri

Dine svære følelser er livskraft, der kun venter på at blive sluppet fri.

Dine sværeste følelser kan være lige præcis dem, der forandrer dit liv positivt.

I vreden, jalousien, magtesløsheden, afvisningen, sårbarheden, stressen er der en livskraft så stor, du ikke aner det.

En kilde til forandring, der er så vild, at hvis du ser den og brugen den, kan skabe den største forandring i dit liv og aktivere lige præcis de modsatte følelser i dig, som øget selvværd og selvtillid, glæde og begejstring, ro, overskud og overblik.

De svære følelser vi ikke kan undgå at mærke indimellem kan aktivere en overlevelsesevne i dig, åbne dine øjne, sætte kreativiteten og opfindsomheden i gang og øge dine muligheder i livet, hvis du ikke lader dem slå dig ud og synker ned i opgivelse og offerposition.

Mærker vi jalousi, har vi fokus rettet ét bestemt sted hen. Vi har taget brillerne med tunnelsynet på, og ser kun hende, ham eller det vi er jaloux på.

Når vi har fokus rettet ét bestemt sted hen skaber vores hjerne mere af samme følelse og vi kan opleve en fastlåsthed.

MEN retter du blikket i en anden retning, flytter dig mentalt eller fysisk, tager brillerne med tunnelsynet af, vil du se, hvor stor verden er. Du vil være mere i stand til at skabe det for dig, som du er jaloux over, måske endda i en ny og bedre variant, der lige præcis passer til dig og dit liv.

Faktisk kan følelsen ændre sig så meget, at du ligefrem kan glæde dig på de andres vegne.

Måske finder du ud af, at der slet ikke var noget at være jaloux over, når alt kommer til alt.

Måske det bare var et tegn fra dig selv om, at det var tid til at flytte dig og skabe noget for dig selv.

Når vi evner at bruge vores svære følelser som vejvisere, er de ikke så farlige, som de i første omgang giver sig ud for at være.

Der er ofte skyld og skam forbundet med følelser som sårbarhed, jalousi, vrede, afvisning, vi vil ikke mærke dem, fordi de føles så ubehagelige, og fordi vi måske har lært, at de er forkerte, at de er uordentlige, at de ikke er værdige.

Men hvad kan ikke være værdigt, som er en del af dig ? <3

Er det ikke ukærligt overfor dig selv, at benægte hvordan du i virkeligheden har det ?

Det vi forsøger at lukke ude vil ofte ikke opgive at komme ind. Det vi slås mod i os selv, slår oftest igen.

Se budskabet i de svære følelser, de kommer helt indefra din inderste kerne, hvor dine dybe behov og længsler ligger gemt.

Lyt til dem. Se dem. Anerkend dem, og brug dem <3

De kan blive dine tætte venner og kilden til stor inspiration, forandring og et friere liv.

De er livskraft og livsenergi, der kun venter på at blive sluppet fri.

Det og meget mere får vi øje på i de individuelle sessioner og på mine workshops hos Mindfulness Odense.

Kontakt mig gerne for mere info her

Se udtalelser fra tidligere kursister her

Individuelle sessioner

Workshops

Mere om Mette

Linkedin

Facebooklinkedinmail

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *